Jeg var selv ret forvirret omkring det inden min første burning man, hvorfor jeg mødte op med 300 kondomer som jeg havde tænkt mig at dele ud med løs hånd, for de var både nemme at pakke ned, og jeg tænkte at der måtte være en del der kunne få brug for den slags.

Med tiden lærte jeg dog at gaveøkonomi i højere grad handler om:
1. at give en ikke planlagt gave – Det kan være en god historie, en hjælpende hånd, eller 10 liter vand til den lejr som er ved at løbe tør. Det kan også være at give din halskæde til ham eller hende som netop har fortalt dig at det er den sejeste de har set på festivallen, eller at byde din nabo på en øl en dag han ser lidt presset ud. Du kan altså ikke planlægge den gode gave, men kan indstille dig mentalt på at give, også bare se hvad der sker.

2. hvordan man modtager en gave – Vi er vant til at det at modtage en gave ender som en byttehandel, hvor man giver noget igen. Lad være med det, det er med til at devaluerer værdien af den gave du netop har fået, og du ender ofte med at give noget væk af høflighed som måske ikke har særlig stor værdi for modtageren. Fortæl i stedet for hvor glad du evt. er for gaven, det betyder meget mere end at få en noget materielt igen.

Det hele er meget nemmere at forstå når man først har stået i det, og nogle gange skal man opleve det flere gange før det rigtigt synker ind, men jeg håber at dette indlæg hjælper dig lidt på rette vej. Og nyd også gerne Halcyons video netop om det at give og modtage:

Halcyon står bag Hugs Nation som er en af de større ting på Burning Man, derudover har han lavet en række gode videoer med andre tips og tricks.

Selv mødte jeg ham på Burning Man 2010, og blev virkeligt imponeret over at alle besøgende fik tilbudt noget at drikke, til trods for at deres lejr var ved at løbe tør for vand.

Og hvorfor tomater på billedet til dette indlæg? Fordi de to tomater var de bedste tomater jeg nogensinde har smagt. De var hjemmegroede, og jeg fik dem af en hvis lejr jeg kom forbi. Efter 5 dage på havregryn og toastbrød, kan friske grøntsager smage som aldrig før… Se det var en gave værdi, formig, i lige netop det øjeblik.

En af historierne var om “the Drive By Shooting Range”, der var en skydebane hvor man kørte igennem ørkenen med ret høj fart, og fra bilen skød mod mål i området. Han sluttede historien af med et “Nu må man ikke engang kører herude mere…”.

Jeg faldt over dette klip fra dengang…

… Den lader vi vist bare stå for sig selv…

Ledte du efter: Dansk info om Burning Man?

Regional Burns
Regional burns er arrangeret af folk der oftests er rutinerede burnere, og som stabler en festival på benene som bygger på de samme ti grundprincipper. Disse mindre udgaver af Burning Man findes på næsten alle verdensdele, og afholdes på vidt forskellige tidspunkter på året:

NoWhere – Spanien – Juli
NoWhere er Europas svar på Burning Man, men med ca 600 gæster er den en hel del mindre. Ikke destro mindre er det en fantastisk festival for alle som ønsker at opleve Burning Man stemningen. At festivallen ikke er større har både fordele og ulemper, men dem kan du læse om her i mit indlæg om NoWhere – Burning Man i Europa. Både folk som overvejer Burning Man, og folk som har været der vil få noget ud af denne festival. Desuden gør afstanden det muligt at medbringe sin egen lejr, eller blaffe derned hvis man er på et smalt budget.
Læs evt. mere på festivallens hjemmeside (opdateres i løbet af foråret): GoingNoWhere.org

AfrikaBurn – Sydafrika – April
Det afrikanske burn, men derudover kender jeg det ikke. Men du kan finde alle de informationer du behøver på deres hjemmeside: Afrikaburn.com

KiwiBurn – New Zealand – Januar
Er med ca 500 gæster ca på størrelse med NoWhere. Det foregår på en græsmark, og du skal være forberedt på at tisse i det fri hvis du tager afsted. Til gengæld venter der dig en herlig oplevelse hvis du tager afsted. Jeg har kun hørt godt om KiwiBurn. Tjek evt. deres hjemmeside ud: Kiwiburn.com

Burning Seed – Australien – November
Det yngste regionale burn, da det næste således kun bliver det 3. burn i Australien. Til gengæld plejer australiere at være gode til at stable en fest på benene, så jeg tvivler på at du bliver skuffet. Burningmanaustralia.com

Burning Flipside – Texas – Maj
Det største regional burn med flere tusinde mennesker. I modsætning til Burning Man foregår denne festival i meget mere frodige omgivelser, hvilket gør det til en mindre ekstrem oplevelse end festivallen i Black Rock Dessert. Læst evt. mere på: Burningflipside.com

Derudover finder du en lang række regionale burns, og decompresions (arrangementer der søger at genskabe lidt af kreativiteten og galskaben fra Burning Man), på Wikipedia

Rainbow gathering
Hvis du er mindre til fest, og mere til meditation og old school hippie, så er rainbow gatherings måske mere dig. Her mødes folk for at meditere for fred på jorden, og for at leve sammen i et vegetarisk kollektiv i helt op til 21 dage. Her er alkohol forbudt, til gengæld er der adgang til vand fra vandløb, der bygges ovne og maden laves i fælleskøkken. Så hvis du vil prøve noget som er en tand mere spirituelt end Burning Man er det her måske noget.

Rainbow gatherings findes ligesom de regionale burns over hele verden, men har det med at flytte fra sted til sted, så du er nød til at holde dig opdateret med hvor de holdes næste gang.

Er du interesseret i at vide mere om disse forsøg på at skabe et andet samfund kan jeg anbefale filmen We Love You, som instruktøren Steve Kalafer har lagt ud til fri afbenyttelse:

WE LOVE YOU from Jonathan Kalafer on Vimeo.

Du kan nogle gange finde en liste over årets rainbow gatherings på RoadJunkie.com, men ellers må du i gang med google og debatfora.

NoWhere afholdes midt i den smukke spanske natur (22 km fra en asfaltvej), og er helt klart et besøg værd.

Den store og den lille
Der er mange ting som tiltrækker folk til Burning Man festivallen: galskaben, kunsten, kreativiteten, nøgenheden, friheden, at der ingen penge er, venskaberne, menneskerne, udklædning, stoffer, musikken, spiritualiteten og naturen. Dette utopia i Black Rock Dessert i Nevada tiltrækker årligt over 50.000 deltagere, og er kendt af mere end en million mennesker på verdensplan.

9.700 km derfra bliver NoWhere festivallen afholdt. Her kunne man i år tiltrække 640 deltagere, heraf en del rutinerede “burnere” som har taget turen til Burning Man flere gange. At denne festival lever en så anonym tilværlse er synd, for den tilbyder en del oplevelser som Burning Man ikke kan, ligger tæt på, er billigere og er en rigtig god festival for alle dem som drømmer om Burning Man.

Burning Man udsætter dig for et sansebombardement det tager noget tid at vænne sig til, og som førstegangs besøgene bruger man en del kræfter på bare at prøve at bearbejde alle indtrykkene. Derfor siges det også at det 2. år er meget bedre end det første, for der ved man hvad man går ind til, og kan meget bedre optage alle indtrykkene, og man føler sig i højere grad som en del af festivallen.

Har du allerede et Burning Man outfit kan det sagtens genbruges på NoWhere, evt. tilsat lidt orange bodybaint

Smagsprøve på Burning Man
Går du med drømmen om en dag at danse til solopgangen i Black Rock City, vil jeg anbefale dig først at besøge NoWhere festivallen. Den skabes af en gruppe frivillige som har været med til også at skabe Burning Man festivallen som frivillige, og regelsættet er stort set det samme. Og det ses, udklædningen er den samme, en del af musikken er den samme, nøgenheden og det med ikke at kunne købe noget.

Her afholdes workshops, man kan komme til croquis tegning, udøve yoga, lave kunst og feste hele natten.

Dette gør NoWhere til en rigtig fin, både som festival i sig selv, men også som forberedelse til den store tur til USA. Har du en gang stået og ført en samtale med en ældre mand kun iført fiskenet og penisringe er du nu engang mere forberedt på hvad der ellers kan vente derover i USA. Her kan du snuse til hvad det der Burning festival er for noget, uden at det er helt så overvældende som originalen.

Et af festivallens toiletter. Her kunne man sidde og kigge på klipperne, og ofte også følge med i livet i de mest yderlige lejre.

Helt sin egen
Men nogle ting fungerer bedre på NoWhere. F.eks. toiletterne, på festivalpladsen som ligger ca 2 timers kørsel vest for Barcelona består toiletterne af bambusbeklædte båse hvorunder der er gravet en dyb rende. Når man så har gjort hvad man skal kan man dække sine efterladenskaber med jord, så alt er fint til den næste. Det betyder at man stort set helt undgår lugtgener, en stor kontrast til de stinkende festivaltoiletter der næsten kræver gasmaske som man finder på Burning Man.

Festivallens størrelse gør det også til en meget mere social oplevelse at tilbringe en uge i den spanske hede. Da det er helt normalt at gå på besøg i andre lejre lærer man hurtigt en del af de andre gæster at kende, og man vil støde ind i dem mange gange i løbet af festivallen. Dette er med til at give festivallen en mere familær følelse, hvor man dagligt glædes over gensynet med folk man tidligere har mødt.

På NoWhere er det også meget nemmere at komme rundt og få set det hele, da det kan gøres uden cykel, og man kan nyde den fine natur der omgiver festivallen. Kunsten er også mindre, men der er som regel nogle projekter der alligevel fremkalder respekt, og det er ligeledes nemmere selv at sætte sig præg på festivallen, hvad enten det er med en workshop, et kunstværk eller udskænking af snaps.
Galskab som brændstof
Selvom festivallen ikke er særligt stor er der masser af plads til galskab, kunst og udklædning. Og jo længere man kommer hen i løbet af festivallen (der forresten afholdes først i juli), jo mere er det som om at folk lader dagligdagens begrænsninger falde, og i stedet bare overgiver sig til festivallen og naturen.

Og lige netop naturen er en ekstrem faktor i denne festival, således sneg temperaturen sig op på 42 grader på dette års festival, ligesom vi så et telt lette i blæsten for først at lande flere hundrede meter væk fra den

lejr det engang tilhørte. Her i varmen slår alkohol ekstra hårdt, og nogle dage kæmper man bare med at komme igennem dagen, så det igen kan blive mørkt og køligt, men det er med til at gøre NoWhere til en speciel oplevelse.

Dette år havde frivillige bygget et indgangsparti hvorfra man kunne nyde udsigten, eller være med til at byde nye gæster velkommen.

Hvordan kommer du afsted?
Festivallen afholdes som sagt ude midt i ingenting, men man er begyndt at arrangere busser som går fra et par lufthavne til festivallen, men tjek hjemmesiden når vi kommer tættere på, for de går kun en gang hver vej. Du kan også leje en bil i f.eks. Barcelona også selv kører fra lufthavnen og til festivallen. Vi valgte dog at kører derned for ikke at være begrænset til en kuffert pr mand. Det tog 2½ dag hver vej, men bød på nogle gode couchsurfing oplevelser undervejs.

Billetten til festivallen kostede i år 95 euro, og alle pengene går til selve festivallen, selve dem som organiserer den må købe billet for at komme med.

Vær opmærksom på at du ud over is til at køle dine fødevarer med, ikke kan købe noget på festivallen, så du skal have alt med (inkl. masser af vand, mad, alkohol og solcreme). Og husk affaldssækkene, du skal selv tage alt dit affald med hjem, ligesom du enten selv skal bygge dit bad eller nøjes med vådservietter. Derudover er du her (ligesom på Burning Man) deltager, og ikke tilskuer, så vær mentalt klar på at deltage i hvad der sker, og medbring gerne udklædning, noget at lave kunst af eller noget der spreder god stemning. Men læs meget mere på hjemmesiden som opdateres i løbet af foråret for mere info, både om festivallen og om hvad der forventes af dig som deltager.

Overvejer du at tage afsted, så skriv en kommentar herunder, kunne være fedt hvis der kunne arrangeres noget fælles for danskere der vil derned.

Læs mere på festivallens hjemmeside: GoingNowhere.org eller her på deres facebookside:

En umulig opgave
At forklarer hvad Burning Man er, svarer til at prøve at beskrive sex for en som aldrig har prøvet det. Du kan sagtens beskrive de enkelte dele, men følelsen og oplevelsen er umulig at forstå indtil man selv har været midt i det, og selv her kan man have oplevet noget helt andet end alle andre der har været til Burning Man. Eller prøv at beskrive en burger for en der aldrig har spist kød, det er ikke nemt, og derfor bliver de fleste beskrivelser af Burning Man også beskrivelser af de mest synlige ting der foregår på festivallen. Jeg vil her prøve at gå lidt mere i dybden med hvad Burning Man er for en oplevelse.

Burning Man beskrives i mine øjne bedst ved at se på hvilke “lag” eller elementer som udgør festivallen, og lag er der mange af, og så naturligvis ved at beskrive rammerne for festivallen.

På Burning Man er der masser af plads til både mennesker og kunst. Arealet er enormt, og du kan umuligt nå at se det hele på en uge. Her ses en telefonboks som var en del af et kunstværk.

Rammerne for Burning Man
Burning Man foregår i Black Rock Dessert, en ørken i Nevada, der bortset fra denne festival er mest kendt for at være stedet hvor raketdrevne biler slår hastighedsrekorder for køretøjer. Der er langt til nærmeste storby, og temperaturen svinger imellem en nattetemperatur på ca 4 grader op til en dagtemperatur på 45 grader. Dertil kommer at alt du kan købe på festivallen er en kop kaffe eller saftevand, og noget is til at køle din mad eller drikkevare med, så du skal have alt med som du får brug for i løbet af ugen (inkl. ca 40 liter vand). Festivallen opstiller toiletter, lidt skygge og bygger manden, men alt andet har du selv med. Affaldsspande er der ingen af, så alt dit affald tager du med tilbage med dig når du forlader festivallen.

Og i disse rammer opstår en midlertidig by kaldet Black Rock City, der er mere end 12 km i omkreds, og hvor der er  hvor der udspiller sig en uge af udsyret kærlighed og galskab hvert eneste år.

Dancing Bliss - Et af 2010's mest betagende kunstværker. En 13 meter høj skønhed der aldrig var alene, altid var der folk omkring hende.

Kunst i ørkenen
Hvert år byder Burning Man på kunstværker der viser helt nye måder at tænke kunst på. Her midt i ørkenen opstår der en kreativ kedel hvor kunstnere og kreative sjæle udforsker grænserne for kunsten, og får plads til at tænke stort. Mere end 700 kunstværker opstår i løbet af ugen, og disse bliver løbende ændret, remixet, flyttet eller fjernet, så at se det hele er umuligt. Det er muligt at besøge festivallen, bare for kunstens skyld, uden at man ville tage skuffet derfra, men ud over dette meget almindelige billede af hvad Burning Man er, er det også så meget mere.

I ørkenen er nætterne lange
Ørkenen byder på en helt enestående nattehimmel, alligevel har langt de fleste burnere meget mere tralvt med at feste, rave og danse sig igennem nætterne. For Burning Man er en fest, og en fest der aldrig rigtigt stopper i løbet af den ugelange festival. Der er ikke booket nogle bands til at komme at optræde, i hvert fald ikke fra festivallens side, men de største lejre præsenterer gedigne dj’s bands. Nogle af lejrene har plads til mere end 6.000 gæster, og byder på proffesionelle lydsetups, storskærme og lys som får de danske diskoteker til at blegne. Dette er med til for en uge at forvandle ørkenen til en af USA’s bedste byer hvis man vil feste, og det er da også tydeligt på mægden af fulde college studerende at det er det mange af gæsterne kommer for.

Selv hvis man ikke er til raves er der masser af muligheder for enten at nyde livemusik, enten i center campen, hvor der konstant er musik på den lille scene, eller i nogle af de mindre lejre. Musikken spænder over praktisk talt alle genre, og noget af det er rigtigt godt, andet mindre godt, men der gemmer sig altså små guldklumper imellem. Ligeledes er det muligt at finde dj’s og temafester der passer til lige netop din smag i en af de mere end 700 små og mellemstore lejre der tilbyder et alternativ til de store raves.

Dertil kommer alle kunstbilerne der er mobile festbiler og busser med egen dj, hvor du bare kan hoppe ombord og nyde festen sammen med de andre passagere. Nogle gange samles disse biler et sted på playen, kobler deres lydsystemer sammen og laver deres eget lille midlertidige diskotek midt i intetheden.

Center Campen er her fyldt til Monkey Chant eventet, hvor vi i en time sad og sagde som aber.

Workshops for alle pengene
Det mest oversete element af Burning Man er uden tvivl det store udbud af workshops, events og foredrag. I løbet af de syv dage afholdes mere end 450 workshops, foredrag og events, indenfor praktisk talt alle felter. Udvalget er enormt, fra de spirituelle workshops i healing, indiansk meditation, yoga og drum circles, til de seksuelle lær blid bsdm, nøgen massage og yoga, fisting og kvindelig ejakulation. Der er også barnlige byg med lego camps, foredrag om hvordan lsd kan bruges i behandlingen af psykiske patienter til hvordan du gror din egen biodynamiske grøntsager, laver rawfood eller bygger en tesla coil for 15 dollar. Der er events som dildofægtning, human carwash (hvor du nøgen lader 16 fremmede mennesker vaske dig), pudekamp og free hugs. Ja, som sagt er udvalget enormt, og der er noget for enhver smag. Du kan se de fleste af de afholdte workshops og events beskrevet her: Liste over events/foredrag/workshops på Burning Man. Nogle ting bliver dog først slået op på selve festivallen, som de årlige mesterskaber i teabagging, onani i rundkreds, undervisning i hoola hoops og andet…

Mig efter 5 dage i ørkenen... Jeg kan på dette tidspunkt godt mærke at kroppen kører på reserverne.

Naturen og vejret som med og modspiller
Et andet overset element af Burning Man er naturen. Når man opholder sig i ørkenen bliver man udsat for temperaturforskelle på op til 40 grader. Om dagen kæmper man med varmen og solen, og om natten er man pakket godt ned i sin varmeste sovepose. Sandstormene kan komme på alle tider af dagen og forvandle alt til en stor støvsky, eller regnen kan forvandle alt til mudder.

Ørkenen er som et månelandskab der er med til at gøre alt hvad der foregår endnu mere surrealistisk, og gøre oplevelsen endnu federe. Det er både med til at bygge en op, hjælpe en med til mentalt at omstille sig til de spilleregler der er lige netop her, men det er også med til at nedbryde dig efterhånden som dagene går, og kroppens overskud tappes.

For mig vendte det dog igen efter ca 6 dage, hvor kroppen havde vænnet sig lidt til klimaet, og jeg bare overgav mig til festerne, galskaben og oplevelserne.

Naturen er også så ufattelig smuk, at den i sig selv er en af festivallens store oplevelser, og en skøn kulisse der indbyder til både meditation og rejselyst.

Giv en gave
En af festivalens grundpiller er gaveøkonomien, der ofte misforstås med en bytteøkonomi. Det har i mange år været forbudt at kræve ting i bytte for ting som du giver andre på Burning Man. Her giver du ting væk af kærlighed, ikke som et led i en handel.

Hvis du deler ud af dig selv og deler hvad du har på Burning Man, så venter der dig masser af gode oplevelser og bekendtskaber.

For førstegangsbesøgene er det svært helt at forstå hvordan denne gave økonomi virker, og de fleste (mig selv inklusiv) tager ting med som de kan give væk, men i praksis drejer det sig ikke om hverken ting eller gaver, men om hvad du gør. Du oplever hvordan folk giver deres vand væk til deres gæster, selvom de selv er ved at løbe tør, folk som kommer med mad til dig hvis de hører du ikke har så meget, at en fremmede giver dig sin t-shirt fordi du roste den eller at folk giver dig et kompliment som redder din dag. Kort sagt går gaveøkonomien mere ud på at sætte egne behov i anden række, at dele ud af sig selv og sprede kærlighed, end ud på at dele konkrete gaver ud som man har haft med hjemmefra.

Således brugte jeg mine sidste to dage på Burning Man ved at give gode historier og godt humør væk, og sejlede til gengæld igennem festivallen på en flod af margeritaer, vodka og juise og andet alkohol som vi blev budt alle steder vi kom ind.

Lær evt mere om gave princippet her i Halcions youtube klip

Retten til at være dig selv
Hvis du prøver at gå ind på youtube.com og søger på burning man indser du hurtigt at kostumer er en stor del af Burning Man. Ud over gaveøkonomien er retten til at være sig selv en anden af grundpillerne. Derfor er det de færreste der går klædt i det tøj man normalt ser i gadebilledet. Nogle klæder sig ud, andre søger mod deres autentiske selv. Det er ikke unormalt at se Duff-man komme cyklende forbi en nøgen guitarist i 60′erne imens der står en mand i kjole og venter på at komme på toilettet ved siden af. Her udtrykker folk også frit deres seksuelitet, så du deler måske sofa med et par i lak og læder, eller inviteres med til samtale om hvordan du bedst lever i biseksuelle forhold med flere kærester. Her accepteres alle uanset deres lyster og tilbøjligheder, hvilket er en fantasisk følelse. jeg sammenligner det lidt med når vi er nyforelskede og oplever at den anden elsker os uanset vores svagheder, og du føler at du er helt perfekt lige nøjagtigt som du er. Dette er den primære grund til at folk bliver ved med at komme tilbage, her oplever man hvor fantastisk det er når alle bare accepterer hinanden.

Flammekastere og pyroteknik
En anden ret central del af festivallen er ild. Og meget af det. Når det bliver mørkt er der simpelthen ild overalt. Ilden synes at tale til noget grundlæggende i os, og jeg blev fyldt med barnlig glæde hver gang jeg stod i nærheden af en flammekaster som blev fyret af, og derved sendte en flamme 6-8 meter op i luften. Dertil kommer alle ilddanserne der jonglere med ild, afbrændingen af kunstværkerne og musikinstrumenter der kan skyde med ild…

Hvis du vil have oplevelser som du ikke kan få noget andet sted, vil opleve kærlighed og accept, feste, lære og udvikle dig, så er det måske Burning Man du skal besøge.

Uden for normal fatteevne
Dette var nogle af de elementer der er med til at gøre Burning Man til en oplevelser som ingen anden, men det helt vilde sker når man kombinerer det hele på en gang, og derved laver en festival der ligger langt ud over ens fatteevne. At være på Burning Man første gang er et så stort sansebombardement at du bruger en del tid på bare at prøve at sætte tanker og indtryk i system. Derfor siger alle erfarne burnere også at det først er på dit andet burn at du for alvor for fuldt udbytte, og kan synke ned i den herlige oplevelse som Burning Man er.

Så hvis du gerne vil udfordres på din virkeligheds og verdensopfattelse, hvis du vil opleve at grænser primært er noget du sætter for dig selv, og hvis du vil stifte bekendtskab med alternative livsanskuelser, det spirituelle og det alternative i et sikkert miljø så kan det være du skal overveje en tur til Black Rock City sidst i august og først i september.

Vil du vide mere?
Som nævnt i indledningen er det ikke til at beskrive Burning Man, hverken på skrift, på billede eller med film, men jeg har her prøvet at bidrage med lidt flere vinkler end der normalt skrives om. Har du lyst til at vide mere er youtube som sagt en god kilde:

Derudover bør du besøge: Burning Mans Hjemmeside
læse mit indlæg om Burning Mans europæiske lillesøster NoWhere

Lu vågnede et par timer senere og spurgte mig hvor Joe var henne.. Han var ikke lige kommet hjem den nat. Vi pakkede sammen, pakkede bilen og ventede så på Joe. Da Joe vil have noget i bagagerummet indser jeg at nøglerne ligger derinde. Jeg leder i hele kabinen efter en knap til at åbne bagagerummet, men det er der ikke. Prøver så at lægge sæderne ned, men det kan man kun når man har udløst dem via to knapper… i bagagerummet. Fuck!

Sætter mig og læser brugsanvisningen og finder til sidst knappens gemmested i kabinen, får åbnet bagagerummet og slipper ikke nøglerne mere den dag.

Mit telt. Rodet, men min lille rumkapsel under festivallen. Det eneste sted man er bare lidt alene.

Joe ankommer og vi kører hjemad. Det går alt sammen ret godt. Til slam! Kø igen. Vi holder helt stille. I radioen fortæller de om 3,5 times ventetid. Ventetiden når samlet op på over fire timer inden vi er ude, og kan vende mod Reno.

Imens vi sidder i køen får vi frosne chokoladebarer, frossen frugt og tilbudt andre sager af folk der havde for meget med. Nu kommer der dog en flot pige gående og tilbyder hårmassage med noget olie som helt sikkert vil hjælpe på håret. Hele bilen takker ja. Jeg når at køre en hånd igennem mit hår, og det vil ikke være forkert at påstå at det er tættere på ståltråd end silke. Hun begynder at massere og gnubbe olie ind i håret, jeg roser hende for det gode arbejde, da jeg på dette tidspunkt er minutter fra at være blev nusset i søvn. Hun påstår mit hår er silkeblødt, og jeg kan jo kun fortælle at en hårvask indenfor de sidste 8 dage måske nok ville havde hjulpet på det, og at det faktisk er ganske stift på det tidspunkt. Da hun er færdig siger hun tak, stikker hovedet ind af ruden og aflevere et kys på munden, inden hun går videre til næste bil.

Planen er at spise aftensmad i Reno også kører til Lake Tahoe.

"9 ud af 10 vegetarer spiser her ikke" stod der over døren, og med en burger som denne forstår man den sidste 1/10

Da vi når Reno er klokken otte, og vi leder efter burger baren Awful Awful som Joe mener laver de bedste burgere i Reno. Vi finder den bagerst i the Nugget casino. Burgeren er ok, men ikke bedre end Bull i Odense, til gengæld serveres den med et halvt kilo pommes, så selv efter jeg ikke kan spise mere kan man dårligt se jeg har rørt pommesne.

Vi mødte en del burnere på awful awful, og vi snakkede blandt andet med en der mente det var sjovt at tage MDMA (ecstasy i pulverform) også spiller terninger. Jeg siger at jeg kun spiller poker, men ham Joe er enige om at terninger er et sjovt spil.

Vi beslutter os for at blive i Reno da klokken er mange. Vi kontakter ham gambleren igen og hænger ud sammen med ham både fordi han er godt selskab og fordi vi godt kan bruge et sted at sove. Hotellet har givet ham værelset gratis i 2 nætter, fordi han har spillet der en del. Vi mixer lidt drinks (jeg nøjes med ananasjuice da planen er at gamble lidt, og jeg spiller ikke kort når jeg er fuld… og vi ved heller ikke om vi skal køre et andet sted hen for at sove). Vi snakker og Lu når at få en omgang MDMA af Raymond som han hedder. De snakker især om alle de under cover politifolk der har været på Burning Man, men ingen af dem kendte nogen som var blevet knaldet.

Og her slutter min dagbog i sin netudgave… tre dage senere sidder jeg i flyveren på vej hjem efter 12 dage i Amerika hvoraf de 10 af dem på festivallen og på hotellet i Reno efter festivallen var fuldstændige sindsyge. Men de næste to dage og nætter byder både på gamling og et par gode efterfester på Grand Sierra Hotel som er fyldt med burnere.

Dette er min personlige beretning fra Burning Man 2010. Den er skrevet kort efter hjemkomsten og hvis det er lidt rodet er det fordi mange tanker trænger sig på efter sådan en tur. De andre dage finder du også her på bloggen.

Læs evt: Hvad er Burning Man

Eller vælg den nemme: Læs dagbogen fra starten af eller Gå til forsiden og finde mere info

Søndag – Sidste fulde dag på Burnign Man
Føler jeg er gået glip af en masse fordi jeg ikke har været helt klar til Burning man, men at det samtidigt har været et forstørrelsesglas over de ting jeg skal arbejde med for at få endnu mere ud af livet. Det har uden tvivl været en god tur, og jeg tager en hel masse med hjem.

Kopieret direkte fra dagbogen: ”Er fuld… 2 øl og ½ liter rom og cola… av. Klokken 13:30”

Joe gav en rom og cola som jeg miksede direkte i drikkedunken. Hvad der helt skete derefter er jeg ikke helt sikker på.

En af naboerne og jeg efter nok alkohol til at jeg ikke husker at billedet blev taget.

Jeg husker dog: Vi sidder og drikker i lejren må jeg sande at vandet løbet ret hurtigt igennem når man tilsætter alkohol. Og da jeg ikke kommer forbi toiletterne i tide og utide ender det med at skulle gå ret stærkt når jeg endeligt nærmer mig dem. Den første gang er det lige oppe over, jeg åbner døren, smækker døren, trækker bukserne ned og BRAG! Gulvet er i stykker og jeg står pludseligt med en hånd på lynlåsen, en på toiletvæggen og to fødder på det nu meget skæve gulv… Det lykkedes mig at få navigeret hen til toilettet og jeg er reddet.

Og vi var i hvert fald på tur sammen med Lu og Alison, de to piger som Joe var ankommet med. Vi mødte et sted hvor de serverede vodka og stikkelsbær, og et sted hvor de serverede margaritaer. Hver gang røg det bare i drikkedunken, og når ens drinksglas er på ½ liter så bliver man altså snaldret. Hjemme mødtes vi med RV gutterne. Eller de 3 der var tilbage af dem, alle andre RV’er var kørt, den ene havde glemt at fjerne snoren til flagstangen (som var monteret til en anden bil), så jeg blev vækket til lyden af: Stop Stop! Crash! Indså det ikke var mit telt der var væltet og sov videre.

Et Burning Man slider på en... Dette er dog fra før der for alvor gik alkohol og fest i den de sidste to dage.

Sammen tog vi alle 6 ud for at se Templet blive brændt ned. Men vi var en time for sent på det, så længe inden vi kunne se templet så vi skæret af ilden og røgen stige til vejrs. Lars faldt i snak med nogle tøser derude, og vi andre tog hjem efter at have set lidt ild dansere.

Hjemme snakkede Brian, Chris (Bruces 50 årige ven) Lu og jeg i en times tid inden Brian og Chris kørte hjemad. Lu have ikke noget sted at sove, så hun fik mit telt (jeg troede at hun kom sammen med Joe, og så virkede det rigtigt at de fik min store luftmadras). Jeg sov under stjernerne, men den hårde jord gjorde at jeg efter et par timer krøb ind i bilen… Som pludseligt virkede som en compact. Fik ikke sover så meget

Dette er min personlige beretning fra Burning Man 2010. Den er skrevet kort efter hjemkomsten og hvis det er lidt rodet er det fordi mange tanker trænger sig på efter sådan en tur. De andre dage finder du også her på bloggen.

Tilbage mangler kun min allersidste dag på Burning Man

Eller gå til: den overordnede side med dagbog, info med mere

Regnede på forbruget de første dage, og uden at kede Jer med detaljerne er der alligevel lidt interessant imellem:

Gennemsnitligt væskeindtag: 6 liter/dagen
Bad: 0
Toiletbesøg: Rigtigt mange

Efter 6 dage er man ved at være vant til stanken... men et hyggeligt sted bliver det aldrig.

Lånte Witchu’s campingkøkken og kogte lidt vand, så jeg kunne få æg og bacon (købt i frysetørret tilstand da jeg handlede campinggrej hos REI. Det smagte så godt i forhold til toastbrød.

I aften brænder manden, og lige nu kunne jeg godt bruge en uge til at fordøje indtryk inden det sker. For er ret fuld af indtryk, og ville gerne have plads i hovedet til den fest afbrændingen er.

Jeg tog i center camp og hørte indisk musik (tror jeg det var), noget rigtigt afslappende noget ala musikken fra Gladiator.

Bagefter var der Monkey Chant i center camp cafe. Der var fuldstændigt proppet. I  midten sad instruktører. Alle satte sig ned. Så sagde vi abelyde, blev sat i gang med synkrone bevægelser, og snart var vi i gang med en fire stemig koncert med de forskellige dele i sagen der lavede abelyde i forskellige takter. Det var ret sjovt, og der gik mere end en time inden vi var færdige. Det er en ting der sker en gang hvert år, og som nok er den bedst besøgte workshop.

Første gang jeg ser center camp proppet er til monkey chant.

Så på tur med Joe. Vi faldt i snak med en gammel hippie der tilbød sangria og cider. Han kunne en masse røverhistorier om at have oplevet red woods imens han var skæv af svampe, om hans tid som musiker, om tredserne og meget andet. Det var super hyggeligt og vi var der vist i halvanden time.

Hjemme igen fik jeg en lur (ikke svært med sangria og cider i hovedet), fik lidt spaghetti med tomatsovs varmet hos Witchu og fik ryddet lidt op i bilen.

[Med stråhat, ørkenbriller og sand over det hele er det svært ikke at føle sig lidt som Brad Pitt i den der film hvor han render rundt i varmen. Jeg tror dog ikke hans skæg kan stå selv. Ved ikke om det er honning eller mad generelt, men det er godt nok fedtet.]

Så manden brænde fra næsten første række midt for. Stod ved siden af nogle gamle mennesker der var rigtigt hyggelige og virkeligt ønskede at vi fik det hele med. Det startede med et par hundrede ild-dansere (som jeg helt har glemt at nævne tidligere). Dem har der været mange af hele ugen, folk der gonglere med ild enten på stave, for enden af en kæde (poi), brændende hulahopring eller ved brændende pisk. Se eksempel her.

Derefter var der et stort fyrværkeri også begyndte manden at brænde, stille og roligt. Ret fesent faktisk… indtil! Brændbomber. Et ildhav indhyllede hele manden og fundamentet og  så skal jeg da ellers love for at der var ild. Stærk sidevind sende flammerne ud til højre og det så helt vildt ud. Efter vel nok 30 minutter faldt han sammen, og folk gik tættere på. Wakan og jeg løb rundt om manden, men varmen gjorde at en runde var nok. Vi så en stå med 8 skumfiduser som han varmede bare ved at holde dem over hovedet.

Overalt er der indtryk og udtryk man i højere eller mindre grad suger til sig. Et af dem var denne inskription på "templet"

Da vi bagefter cyklede rundt på playaen gjorde vi stop ved en klatrevæg, her kom der en hen og spurgte om en af os var fra Danmark (han havde nok set danebrog på min cykel). Da jeg sagde ja slog han over i et noget gebrokkent dansk, hvor han forklarede at han havde haft en kone i 10 år som var fra Danmark. Han kunne rigtigt mange ord, viste blandt andet hvad SU stod for og havde gjort meget for at lære dansk, selvom de havde boet i LA hele tiden. Han tilbød en omgang hash som Witchu naturligvis tog imod, og bagefter tilbød han os en omgang alkohol. Det viste sig at vi næsten var naboer. Han var forsvars advokat og gjorde det vist ret godt. Witchu synes det var rigtigt sjovt at have røget hash med en forsvars advokat og den tanke kan jeg godt følge ham i.

Senere mødte vi en pige der fortalte at hun nu var 5 minutter over 29, da hun lige havde haft fødselsdag. Jeg fortalte hende at det var den bedste alder, og at hun godt kunne glæde sig til et godt år. Imens jeg fumlede med at få min lego halskæde af, kvitterede hun for den fine tale med et kys. Hun fik halskæden med historien om at lego mangen i kæden var givet til mig af en 4 årig pige i børnehaven, og at den derfor var fyldt med den barnlige glæde som man skal huske, selv som tæt på 30 årig. Hun virkede glad for gaven, og jeg var glad for at give den væk. Den var ret vigtig for mig da jeg tog hjemmefra, men jo længere jeg kom hen i Burning Man, jo mere indså jeg at den faktisk slet ikke var så vigtig og at den burde gives til en der ville sætte pris på historien.

Dette er min personlige beretning fra Burning Man 2010. Den er skrevet kort efter hjemkomsten og hvis det er lidt rodet er det fordi mange tanker trænger sig på efter sådan en tur. De andre dage finder du også her på bloggen.

To dage mangler på festivallen: Søndag hvor jeg misser tempel afbrændingen og mandag hvor jeg finder tilbage til civilisationen.

http://burningmango.dk/burning-man-2010-sidste-dag/

Fredag

Selv på Burning Man tilbeder man bacon

Hørte en del musik på center stage, blandt andet Arian Saleh. Overvejer om det er muligt at sætte en tour op med ham og Amber Lee Baker. Så kunne man kalde det A Little Bit of Burn, eller noget, og præsentere danskerne for disse to fremragende musikere.

Tager derefter til Hugs Nation som ledes af Halcion, en gut der har lagt en del videoer ud på youtube med gode råd til Burning Man, så jeg når at takke ham for det, det hjalp virkeligt i forberedelserne . Vi får bagefter en historie om hvordan han farfar var præst, og de prøvede at gøre verden bedre ved at folk mødtes foran webcams også krammede sig selv imens de håbede på en bedre verden. Bagefter krammer vi også os selv imens vi får en historie om hvordan mennesker inderst inde er godt, og hvordan egoer kan klaske sammen, men at selve sjælen er ren.

Se mere om Halcions Papa Caleb og HugNation her

Derefter kræmmer en del af os hinanden, og jeg render ind i en som har en original Free Hugs tshirt, jeg roser ham for den fine t-shirt. 2 sekunder efter står han foran mig og siger: Hvis du synes den er flot, kan du da også få en, så har han sku fisket en ren og ny tshirt op af tasken til mig. Jeg takker ham og fortæller ham at jeg har forsøgt at få sådan en tshirt men at de ikke ville sende til Danmark og at den siden var gået ud af produktion. Jeg takker ham mange gange, og han er ikke i tvivl om at han har gjort mig meget glad. Vi snakker om vores bedste free hugs oplevelser og er begge i mægtigt humør da vi går derfra.

Pink Heart lejren som hostede Free Hugs har et skilt hvor der står at de elsker donationer af vand, de er simpelthen ved at løbe tør. Hvilket er imponerende, ikke at de er ved at løbe tør, men at det første der sker når man ankommer er at de tilbyder en vand, lemonade eller andet at slukke tørsten med, selvom de altså er ved at løbe tør gør de alt for at tilbyde folk noget at drikke. Nogle kommer forbi med et fad pandekager, og jeg smovser sådan tre da der ikke er andre der kan spise de sidste.  Det er fantastisk som der tænkes i alles bedste, og ikke i lejrens bedste eller ens eget bedste.

Jeg cykler hjem og henter en 10 liters dunk vand til dem, da jeg ikke går i bad har jeg lidt vand til overs, og det kan de så få. På vej hjem fanges jeg i white out, laveste sigtbarhed endnu oplevet, uden ørkenbriller er den ca 2½ meter, med ørkenbriller en meter på grund af deres farvede glas.

De jævnlige whiteouts ændre stemningen totalt... Fantastisk!

Alt ændre sig, pludseligt er alt som en by i skyerne, lyset er anderledes, og alt ser anderledes ud. Stemningen er dog den samme, men det er fascinerende som alt er i konstant forandring. Hvis ikke det er vejret eller lyset der skiftes er der nogen som bygger på nyt, andre er i gang med at tage ned.

Tog om aftenen i center cafe og hørte That Danmed Band igen, nogle startede en pudekamp ude i den ene side hvilket fik bandet til at stoppe… og kræve at den blev flyttet ind midt på. Snart var alt kaos. Puder fløj fra sofaer med dansegulvet og den anden vej, støvet fra white outen tidligere lå overalt, på scenegulv, i puderne og på folk, så det blev ret støvet, men passede godt til musikken. Forsangeren ligner noget fra en blanding af Rawhide og ZZ top, synger gerne om whiskey, og lyder som en irer, så støv og pudekamp passede perfekt til den scene.

Snakkede med et canadisk ægtepar der var gået på pension også fejrede det med en tur til Burning man. De sov i telt og hyggede sig med det, og havde det som mig også lidt mærkeligt med at leve i telt, have campinblus og soveposer imens naboerne har RV’er, webergrill, aircondition, bad og eget toilet. Det smager ikke så meget af ultimativ selv afhængighed som skulle være en af grundpillerne i Burning Man, men det er jo folks egen sag.

[Burning Man turister er der også, folk som render rundt og tager billeder af alt, uden selv at deltage i noget. Det er rigtigt mange ældre og deciderede gamle her. De nyder stemningen, kunsten, samværet og bålene. Det er alle mennesker der kommer, og det skyldes nok at Burning man tilbyder så meget, er man til gode fester, så er festerne om natten alene de 2000 kr værd som billetten koster, er man til kunst eller live musik er der også masser at komme efter, er man hippie er der noget for en, vil man udvikle sig personligt er der muligheder for det, vil man deltage i workshops får man adgang til en masse workshops som er langt mere værd end de 2000 kr… Så aldersfordeling og sammensætning af deltagerne er ikke meget anderledes end i resten af samfundet. Bruce den ene af mine naboer gik på pension som 39 årig, havde to huse og penge nok til resten af livet. Og 2 % af deltagerne laver mere end 3 mio kr om året. Så alle indkomster er også repræsenteret.]

Så Metropolis brænde. Mødte en amerikaner der da han hørte jeg var fra Danmark spurgte: Hvordan går det? Det viste sig at han arbejdede sammen med en dansker og prøvede at lære lidt af ham, bare fordi han godt kunne lide sprog. Lidt svensk kunne han også. Afbrændingen startede skuffende da jeg jo havde hørt noget om mange kilo sortkrudt, så da bygningerne efter lidt fyrværkeri blev antændt og ikke sprunget i luften var det lidt en fuser. Men da det sagde kabom! Og den ene bygning blev indhyldet i ild var der noget ved det. For hver bygning var der sådan en lille gave i form af sortkrudt, der udløste en gevaldigt mængde ild, og efterlod en padehattesky. Snart var der så meget gang i det at vi fik sved på panden selvom vi stod 68 meter væk.

På vej hjem blev jeg fanget i vildeste white out, og måtte sætte mig med lukkede øjne og trække vejret igennem halstørklædet i 40 minutter inden jeg opgav den løsning og begav mig hjem igennem stormen. Resultatet:

Mig efter at have været fanget i årets værste whiteout. Bemærk forskellen på hvad der har været indenfor og udenfor tshirten.

For første gang havde jeg oplevet playen sort… Ikke fordi lysene ikke var der, de var bare ikke til at se før man stod lige foran dem.

Dette er min personlige beretning fra Burning Man 2010. Den er skrevet kort efter hjemkomsten og hvis det er lidt rodet er det fordi mange tanker trænger sig på efter sådan en tur. De andre dage finder du også her på bloggen.

Nysgerrig efter mere? Lørdag: Manden brænder – og festen varer hele natten for nogle
Du kan også finde mere info på: Endnu mere Burning Man(go)

Torsdag

Starter dagen med pandekager, det er helt godt, så hjem og fylde op med lidt havregryn. Tager til min første workshop, Heart of Now kaldes den, og omhandler hvordan man kan blive mere nærværene. Vi laver nogle spændende øvelser, hvor man blandt andet skal stå overfor hinanden, se hinanden i øjnene også gætte den andens personlighed, folk rammer ret godt. Der er også en øvelse hvor man sidder sammen to og to, og hvor den ene i 3 minutter skal spørge: Hvad gør dig glad? Få et svar, også gentage spørgsmålet. Bagefter skifter man roller. Bagefter laver vi øvelsen med hvad der gør os passioneret. Efter 1½ times foredrag er jeg glad for oplevelsen, og skal så prøve at huske på at have mere af det der gør mig passioneret og glad i livet.

[Workshops foregår hele tiden, nogle er som denne indenfor personlig udvikling, andre er af spirituel karakter, nogle er om hvordan LSD kan bruges i behandling af depresion og så er der de mere seksuelle, som f.eks. hvordan mænd kan lære at deep-throughte, speed dating kun for kvinder og lær at binde knob og knuder til bondage. Der var også the selskab hvor man diskutere hvordan man bedst levede sammen med flere partnere, den amerikanske udgave af øl og LEGO, her kaldet Whiskey og LEGO, eller Get drunk and build with Danish bricks. Der er pimp din cykel, put luck, hvor alle møder op med noget mad også laver tag selv bord, der er diskussioner og meget meget mere.

Dancing Bliss - Burning Mans flotteste kvinde...

Jeg bruger en del tid på at overveje om dette kan beskrives når jeg kommer hjem, men må indse at Burning Man skal opleves, det surrealistiske univers som dette er kan ikke forklares, og forstås kan det nok heller ikke helt. Det er som en helt anden planet, biler er der ingen af, man ved aldrig hvad man møder, jeg møder blandt andet Duffman på cykel, mænd i dametøj, mænd uden tøj, kvinder i meget meget lidt tøj, julemanden, 8 personers cykler, biler formet som drager (der kan spyde ild), kørende hawaibar, en mand der kører i en indkøbsvogn skubbet af en hjemløs (mekanisk) og en jesus agtig gut der går så langsomt og forsigtigt at jeg er nød til at stoppe op og se hvad det går ud på. Han snakker heller ikke, sætter sig bare og ser salig ud. Det er utroligt og hver gang jeg ser ham må jeg betragte ham og hans ro.

Nogle gange sætter jeg mig på playaen og mediterer. Der er noget fortryllende ved først at få stoppet op i tankerne, også efter noget tid slå øjnene op og se landskabet, bjergene, sandet. Disse omgivelser er fantastiske.

Jeg føler at jeg selv kun har skrabet i overfladen af alt det der er Burning Man, at der venter en endnu federe oplevelse når jeg er blevet bedre til at være til stede i nuet, når jeg har en at dele aftenerne med og når jeg har fået behandlet alt dette. Det er både ensomt og sundt at være her alene, for jeg har tid til at reflektere over en masse ting når jeg midt på dagen bare stener i skyggen et sted og prøver at undgå solen. De sidste 4 dage er der over 40 grader i skyggen hver dag, og i solen er det helt umuligt.

Alene er der også god mulighed for at andre tager kontakt til en, jeg skal ikke forhandle med nogle om hvad vi skal og jeg kan tage tingene i mit eget tempo, så ville ikke bytte denne oplevelse ud med at have en med denne første gang.]

Telefonboks i ørkenen. Når man løfter røret i den ene ringer man op til den anden.

Om eftermiddagen kommer jeg hjem, Joe og Witchu spørger om jeg vil med over og møde Joes ven, har egentligt ikke lyst, men siger ja, da det er sjovere end at sove en halv time i teltet som jeg ellers have planlagt. Joes ven, John, minder 100 % om ham den engelske skuespiller der altid spiller junkie, og der går da heller ikke længe fra han er kommet ud af traileren  til han har ild i chillummen. Han fortæller at han har fået sovet, og det vist er helt godt, for efter 3 dage uden søvn var hjernen så småt begyndt at stå af. Han er super hyggelig nu her hvor han er frisk, og hans kæreste kommer ud og tilbyder hjemmegroede tomater, som smager igennem. Det er noget helt andet end supermarkedstomater i Danmark.

Aftensmaden blev til tomatsovs og havregryn i mangel af andet der kan fyldes med salt, så jeg ikke går kold på det. Det smagte bedre end forventet, men skulle nok have valgt udgaven uden chili, for chili og havregryn er lidt mærkeligt.

Hjemme igen teamer vi op med de gamle i rv’erne og kører ud og ser Dr. Megavolt. En professor der har udviklet en dragt så han kan modtage lyn, og det laver han så et show ud af, hvor en teslacoil sender 20.000 watt’s lyn mod ham, imens han holder forskellige ting, han sætter blandt andet ild til træ på den måde.  Det var ret sygt at se, og at opleve at man kunne høre ham før man ser ham.

Bagefter cruicer vi rundt på playen og ser på kunstværker, vi møder nogle der sender papirslanterne til vejr og bliver spurgt om ikke vi vil hjælpe, det kan de lige tro at vi vil. Så snart står vi alle med hver vores lanterne og venter på at de bliver varme nok til at flyve. Det er fedt, og stemningen er elektrisk af forventning.

Stille og roligt falder gruppen fra hinanden efterhånden som nogle farer vild, bliver glemt eller selv finder på andet at lave.

At cruise playaen om natten er ubeskriveligt. Det er som at være omringet af 5 km byfest med alle lysene der blinker, musikken der brager. Tilsæt så en stak biler med enten fest eller en vild udsmykning, 5000 cykelister, ild, sommervarme, laser lys. Selv efter at have oplevet det 5 gange før slog det mig stadigvæk som en drøm hver gang jeg så det om natten, det var så uvirkeligt og ubeskriveligt.

Torsdag var svampe dag, da både Witchu og Joe tilbød mig svampe, de var dog ikke enige om hvornår man skal tage dem, men det gjorde jo så ikke nogen forskel for mig da jeg takkede pænt nej. Jeg havde  nok at gøre med at prøve at få styr på hvor jeg var, alt det jeg oplevede og bare få mest muligt ud af det. Det ville sådan et 5 timers svampetrip nok ikke hjælpe på.

Dette er min personlige beretning fra Burning Man 2010. Den er skrevet kort efter hjemkomsten og hvis det er lidt rodet er det fordi mange tanker trænger sig på efter sådan en tur. De andre dage finder du også her på bloggen.

Hop til næste side i dagbogen: Fredag: Træthed, sandstorm og ild
Eller hop til forsiden og find mere info om Burning Man