Burning Man Dagbog

Her finder du min dagbog fra Burning Man 2010. I dagbogen kommer jeg ind på hvad jeg oplever, hvordan det er at være på Burning Man og hvad vejret gør ved en. Det er en dagbog jeg skrev umiddelbart efter jeg kom hjem fra Black Rock City, og som bygger på de få notater jeg nåede at få skrevet i løbet af festivallen. Nogle gange var der meget at opleve, og lidt tid til at skrive, så nogle af noterne var lidt mangelfulde, ligesom dagbogen er skrevet imens hjernen stadig prøvede at få bare lidt styr på alle oplevelserne, indtrykkene og følelserne. Den kan derfor være lidt rodet, men det håber jeg at du som læser kan leve med.

Jeg håber at dagbogen kan virke som en appetitvækker hvis du allerede har købt billet, men endnu ikke helt ved hvad der venter. Som lokkemad for dig som endnu ikke har besluttet dig for at tage afsted, og som et tilbageblik for dig som allerede har været afsted.

En ting er sikkert, Burning Man opleves forskelligt af samtlige deltagere, og dette er bare mine oplevelser. Andre har sikkert oplevet noget helt helt andet, men jeg håber at jeg har fanget bare lidt af magien, galskaben og kærligheden som alle oplever der i Black Rock City.

Billede for min Burning Man dagbog

Dagbogen er delt ind i dage:
Mandag – 1. dag på Burning Man – Jeg ankommer, oplever både sandstorm og regnvejr. Møder min nye nabo, får slået teltet op og oplever en nat på Burning Man for første gang.

Tirsdag på Burning Man – Jeg får flere naboer, heriblandt nogle rutinerede burnere. Jeg får pandekager til morgenmad, deltager i dildofægtning, og får oplevet endnu mere af playaen.

Onsdag – dansk morgenmad på Burning Man – Æbleskiver, møde med gamle venner, hygge i center campen og energi for nedadgående.

Torsdag 4. dag i dagbogen – workshop, hashhoveder og havregryn med tomatsovs. Mediation, tilbud om svampe og at cruize playaen på sin cykel.

Fredag – Det første Burn – Vi brænder en by, møder en som taler dansk og får fantastiske krammere. Sandstorme møder That Danmed Band og jeg er ved at farer vild.

Lørdag – Vi brænder manden – Den store dag oprinder og vi brænder manden. Tanker om Burning Man, lidt statistik og endnu flere oplevelser.

Søndag – Sidste hele dag – Templet brænder, folk rejser og jeg er fuld før jeg får middagsmaden. End herlig dag hvor jeg for alvor møder venligheden og kærligheden som omslutter en på Burning Man, hvilket dog også følges med en del alkohol.

Mandag – Tilbage til verden igen – Formiddag i Black Rock City, eftermiddag i kø og aften/nat i Reno

Diskuter - Ingen kommentar

Endnu ingen postkort. Hvorfor ikke tilføje et herunder?

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Bemærk krævede felter(*).

*

Kategorier